Beskrivelse

Sæt mig som segl
så tæt på dit hjerte
vær på mit spejl
i længselens smerte
Glødende, vild
min elskede, smukke
flammende ild
kan havet ej slukke

Må roserne blomstre
i sangenes tid
må stenene danse
på ubestemt tid
Men væk ikke viljen
til live igen
før hjerterne vil det
– så mæt mig igen

Mæt mig med kys
med mælk og med honning
badet i lys
min smukkeste dronning
Vis mig på vej
i hængende haver
sangen om dig
er frodige gaver

Sansende suk
som lyden af kvinde
dansende, smuk
og som en gudinde
Tag mig i favn
tag himlen i eden
hvisk mig dit navn
og væk kærligheden

(Højsangen)
Tekst: Arne Andreasen