Disse 4 messehagler er bestilt og taget i brug af Haslev Kirke 2002-2004. Messehaglerne er fremstillet i silke med tekstil-akvarelmaling som teknik. Farverne afspejler kirkeårets liturgi og det gennemgående motiv er korset anvendt i forskellige abstraktioner. Dertil en mængde kristne symboler som fx. skibet, duen, vandringsmanden og duen.

Hvis man vil klare sig med én messehagel, er der ingen tvivl om, at den grønne farve er velvalgt. Når man så oven i købet får en som den i Høm Kirke, hvor de andre farver – lilla, hvid, og rød – er med i billedmotivet, er man godt rustet til hele kirkeåret. Det motiv, der er valgt, er så kendt og folkekært, at det taler direkte til hver eneste beskuer: kirkeklokken er en uundværlig del af vores opfattelse af kirken: den kalder til bøn, meditation, gudstjeneste, den hol-der styr på tiden – gjorde det specielt før det blev almindeligt at have et ur med sig rundt. Ude i det danske landskab er der altid en kirke; med sin synlige beliggenhed kunne den tidligere fortælle vandringsmanden, hvad klokken var slået, i hvert fald ved solopgang og solnedgang.

At den også kunne bruges som advarsel, når fjenden nærmede sig, er en anden funktion, som er praktisk, men som selvfølgelig ikke har noget specielt med kristendom at gøre. Dog kan man sige, at kirke-klokken her giver det samme budskab, som selve kirkebygningernes antal og placering giver: at kirken er og skal være placeret lige dér hvor hverdagslivet blandt mennesker foregår, så dens kalden kan høres og adlydes.

Hvis man ser nøjere efter i billedtegningen på messehagelen, vil man finde et væld af kristne symboler ud over kirkeklokken: man kan finde korset som symbol på, at Guds Søn gjorde Gud nærværende, Han tog en tjenerskikkelse på og tog bolig iblandt os; man kan finde skibet, der symboliserer, at hvis man først er ombord i Kirkens Skib, får man sikkerheden på rejsen gennem livets vilde vover med håbet om at komme frelst i havn (derfor er der kirkeskibe hængt op i næsten alle danske kirker); — alle motiver antydes og glider stille fra det lyse felt ud i den mørke verden og giver indhold og fylde i stedet for angst og gru. Gå på opdagelse i det spændende kunstværk og find flere symboler, der bekræfter, at Guds Kirke på jorden er der hvor mennesker er.

For tekstilkunstneren Birgit Pathuel har det været magt-påliggende at vise kirkens placering i verden, symboliseret i farvevalg og i klokke-motivet. Den mørke, næsten sorte farve, symboliserer døden; vi skal som mennesker ikke prøve at løbe fra, at døden hører med til livet. Men det centrale er påske-morgens opstandelseslys som en påmindelse om, at døden for os er overvundet gennem Kristi opstandelse.

Hver søndag byder kirkeklokkerne til fællesskab med Gud: ”Søg Herren når Han er at finde, kald på Ham når Han er nær” hedder det i Esajas’ bog 55,6. Vi skal søge Gud, når han kalder for at samle sine børn under sine vinger — et billede, salmedigteren Grundtvig bruger om kirkens funktion i verden. Men mere specifikt siger han det i sin kendte salme ”Kirkeklokke mellem ædle malme…….” hvor 2. Vers siger det helt klart:

Kirkeklokke! Ej til hovedstæder
støbtes du, men til den lille by,
hvor det høres trindt, når barnet græder
og inddysses blidt ved vuggesang.